top of page

FAQ

Hvor ofte skal et klaver/flygel stemmes, og hvorfor går det ud af stemning? ​ Som tommelfingerregel skal et piano stemmes mindst én gang om året, men det anbefales at få stemt to gange om året, ved almindelig brug. Er du pianist, musikskole eller anden institution kan det være op mod fire gange om året. Jeg anbefaler dog at du tager en snak med din klaverstemmer om dette, da det er meget forskelligt fra instrument til instrument. Der er primært tre faktorer der spiller ind når et klaver går ud af stemning. Det er i de fleste tilfælde naturligvis ikke noget der sker over en nat, men er en proces der går igang i det øjeblik klaverstemmeren er færdig. Derefter går instrumentet mere og mere ud af stemning afhængigt af hvor meget der bliver spillet på det, og hvilke omgivelser det står i. For det første går instrumentet ud af stemning når der bliver spillet på det. Så jo mere (og hårdere) der spilles, jo hurtigere går instrumentet ud af stemning. For det andet er der et træk fra strengene på jernrammen og sangbunden på op mod 20 tons. Så helt naturligt vil dette træk slækkes og tonehøjden vil falde med tiden. For det tredje består et flygel/klaver primært af tre materialer: træ, filt og metal. Alle materialer påvirkes af luftfugtighed og temperatur, i større eller mindre grad. Er omgivelserne i den fugtige ende af hygrometret udvider materialerne sig, og trækker sig sammen i tørre omgivelser. Alle strengene i klaverer og flygler hviler på en stor træplade, kaldet sangbunden. Træ er meget følsomt overfor luftfugtighedsforandringer, så når sangbunden ændres bare en smule, har det effekt på instrumentets stemning. Af den årsag er det altid en god idé at have et hygrometer i nærheden af dit instrument. Sørg også for, om muligt, ikke at stille dit instrument i nærheden af radiatorer, og andre varmekilder, samt i direkte sollys eller ved yderdøre og vinduer. Ændringer i temperatur kan på meget kort tid påvirke særligt strengene, og instrumentet kan gå ud af stemning. Gulvvarme bliver installeret flere og flere steder, og det kan i mange tilfælde også gå ud over stemningen. I disse tilfælde må man få stemt oftere, eller få installeret et "Piano Life Saver"-system, som kan regulere luftfugtigheden omkring instrumentet. Læs mere under services.

Hvor gammelt er mit klaver/flygel? ​ For at bestemme alderen på et instrument, skal man bruge instrumentets mærke og et serienummer. Indimellem kommer man ud for at der ikke findes nogle optegnelser over et bestemt mærke, og man kan derfor ikke med sikkerhed fastslå det nøjagtige produktionsår. I stedet kan man ud fra udseendet og konstruktionen komme med et cirkaårstal. For at finde serienummeret, skal man ofte åbne for instrumentet og lede efter et nummer på enten jernrammen eller sangbunden. Det står i nogle tilfælde mange andre steder, ofte på de mange løsdele. Enten kan du slå nummeret op på google, eller du kan skrive informationerne til mig, og jeg kan komme med et årstal. Du kan også altid kontakte mig, hvis du har brug for hjælp med at finde serienummeret.

Kan jeg stemme mit klaver selv? ​ Både ja og nej. De fleste kan naturligvis lære at stemme et klaver, og i dag findes der også mange hjælpemidler der kan hjælpe en godt på vej, som f.eks tunere. Det er dog ikke så lige til at stemme klaverer og flygler, da det kræver meget erfaring. For det første, skal man træne sit øre til at høre svingninger, som øret normalt ikke lægger mærke til. Disse svingninger er meget svage og kræver et meget trænet øre for at kunne høre. Det er dog dette en tuner kan kompensere for, hvis du har en god tuner vel at mærke. En piano-tuner til professionelt brug koster dog mellem 5.000-15.000,-. Guitar-tunere kan ikke bruges. For det andet skal man lære værktøjet at kende. At lære at bruge stemmehammeren/-nøglen rigtigt er for mange det der oftest tager længst tid. Det er især vigtigt for at klaveret, når det er blevet stemt, også holder stemningen. Hvis ikke du kan bruge din stemmehammer rigtigt, er det også svært at indstille stemmenaglerne rigtigt, så klaveret rent faktisk stemmer, og bliver ved med det. I værste fald risikerer du, at sprænge strenge eller ødelægge andre ting, som kan være dyrt at få lavet. Hvis du i dag vil uddanne dig som klaverstemmer, tager det 3-4 år, og et sted mellem 500-1000 stemninger. At være klaverstemmer er ikke et hobbyarbejde, så sørg derfor altid for at bruge en uddannet, professionel klaverstemmer. Det kan i sidste ende spare dig for mange unødvendige udgifter.

Hvordan bliver man klaverstemmer? Før i tiden fandtes der mange pianofabrikker i Danmark. Deriblandt Hornung & Møller, Hindsberg, Andreas Christensen og mange flere. Disse fabrikker stod for en stor del af oplæringen af nye pianostemmere, -byggere og -teknikere. De fik den nødvendige oplæring i klaverer og flyglers konstruktion, geometri og matematik. I dag findes der ikke længere fabrikker, og har ikke gjort det siden 70'erne. I en længere periode stod blindeinstituttet i København for oplæringen af klaverstemmere. Det krævede dog at man havde nedsat syn eller var blind. I dag findes der ingen skoler for klaverstemmere i Danmark. Derfor er det svært at blive oplært i faget. Det kræver at man laver en privat aftale med et større firma som har kapacitet til at uddanne en lærling. Det tager 2-4 år alt afhængigt af uddannelsens omfang. I denne periode er der i øjeblikket ikke mulighed for tilskud fra staten, hverken til lærlingen eller til firmaet der uddanner lærlingen. Derudover bliver mange instrumenter i dag renoveret i udlandet, særligt Polen og Tjekkiet, hvilket gør at de værksteder der tidligere har eksisteret, ikke længere laver større reparationer og renoveringer, da det ganske enkelt bedre kan betale sig at få lavet udenlands. Man kan dog komme på et længere skoleophold i Ludwigsburg i Syd-Tyskland, hvor man lærer at bygge instrumenter fra bunden. Dette arrangeres ofte i samarbejde med en Dansk læreplads, og der kan i nogle tilfælde søges om legater og fondsmidler ved forskellige fonde, til at dække udgifterne forbundet med rejsen. For mere information kan man kontakte Dansk Pianostemmer og Instrumentmagerforening (DPIF).

Gode råd til køb af brugt klaver/flygel Det kan være lidt af en jungle at finde ud af hvilket instrument man skal købe når man kigger rundt på DBA eller Marketplace. Mange instrumenter bliver sat til salg gratis, hvis bare man vil hente det. I nogle af disse tilfælde kan man være heldig at gøre en god handel. Klaverer og flygler holder dog ikke evigt. Modsat violiner og andre strengeinstrumenter bliver det ikke mere attraktivt jo ældre et klaver/flygel er. Som tommelfingerregel siger man at et piano har en levetid på ca. 100 år, hvis det er blevet løbende vedligeholdt. Årsagen er at træet med tiden mister sin spændstighed og sangbunden mister trykket fra strengene. Der sidder desuden mange sliddele i et piano, som efter mange års spil må skiftes ud. En gennemgribende renovering kan naturligvis forlænge denne levetid for nogle få instrumenter af god kvalitet. Men er du bare på udkig efter et udmærket klaver til husbehov, vil det være en fordel at finde et instrument som ikke kræver en større renovering. Det er altid en god idé at få en proffesionel klaverstemmer til at kigge på instrumentet først, og se hvordan instrumentets besskaffenhed er. Det kan i nogle tilfælde spare dig for en hård flytning af et instrument der i værste fald er lige til at smide ud. Der findes mange gode brugte instrumenter som kan købes for ikke ret mange penge, og det kan helt sikkert betale sig at kigge sig om en ekstra gang, for at finde det helt rigtige. Nogle få ting der er vigtige at kigge efter: - Er instrumentet stemt inden for de sidste par år? - Er det stemt i kammertonen A440 Hz? - Er instrumentet umiddelbart fri for skader? Hvis det ikke er blevet stemt i mange år, står det formentlig ikke stemt i kammertonen. I så fald skal du regne med at det skal stemmes mindst to gange før det bliver stabilt i stemningen. I nogle tilfælde er det svært at stemme helt op til kammertonen, og man må tage til takke med at få det stemt i en lavere tonehøjde for ikke at sprænge strenge og belaste instrumentet unødigt. Er instrumentet umiddelbart pænt og fri for skader, betyder det ofte at ejeren har passet godt på det, og ofte vil det indvendige også være i samme stand. Der er naturligvis undtagelser. Har du fundet en annonce på nettet, er du velkommen til at sende et link til mig. Så får du en gratis vurdering, om det er noget der er værd at kigge nærmere på. For en mere korrekt vurdering, er det dog bedst at se instrumentet i virkeligheden.

En tangent sidder fast... Tangenter der sidder fast eller er tunge at spille på, kan være utroligt frustrerende. Men heldigvis, er problemet ofte simpelt. Hvis en eller flere tangenter sidder fast, kan det skyldes mange ting. Det mest almindelige skyldes at instrumentet ikke er blevet brugt nok. Klaverer og flyglers tangenter er lavet af træ, og er naturligvis lavet til at blive brugt. Når de ikke bliver det, kan tangenterne sætte sig fast, da træet over tid udvider sig en anelse. Og da mekanikken i instrumenterne gerne skal være meget præcis, så kan denne lille forandring være årsag til en fastsiddende eller træg tangent. Dette afhjælpes ved nænsomt at udvide træet de steder hvor problemet opstår. Derudover er der ca 11 friktionspunkter, der sættes i funktion fra at tangenten bliver trykket ned, til at hammeren rammer strengene. Hvis hvert punkt går bare en smule trægt, kan det resultere i et tungt, trægt og upræcist anslag. Dette problem kan afhjælpes ved smøring og i nogle tilfælde udskiftning af visse dele. Der kan være mange andre årsager til at tangenter sidder fast. Ofte kan du få din klaverstemmer til at kigge på det i forbindelse med en stemning.

bottom of page